Situationen i Rødehavet og konsekvenserne heraf
Flertallet af rederier har siden weekenden meddelt, at de laver ændringer i deres services, som følge af urolighederne i Det Røde Hav, hvor flere skibe er blevet rapporteret angrebet i forbindelse med passage gennem Adenbugten/Rødehavet.
Indtil videre har Maersk, Hapag Lloyd, MSC, CMA CGM og ONE besluttet at indstille al trafik via Suez-kanalen, indtil personale og ejendom vurderes at kunne passere gennem Suez-kanalen på en sikker måde, og indtil dette vil de sandsynligvis gå rundt om Kap det Gode Håb.
Den midlertidige omlægning af services omkring Kap det Gode Håb vil betyde en forlænget transittid på anslået 10-12 dage for alle de pågældende rederiers øst- og vestgående services til og fra Fjernøsten & ISC. Udover en forlænget transittid risikerer beslutningen på sigt at skabe underskud af plads og udstyr på direkte og indirekte berørte services før CNY.
Nordicons import- og eksportafdelinger vil følge op på alle forsendelser booket på afgange/services, der er påvirket af situationen i Rødehavet, og vil løbende holde dig opdateret, omkring de tidsplanændringer dette medfører.
Vi vender tilbage med mere information, når den er tilgængelig.
Tøv ikke med at kontakte os hvis du har spørgsmål.